Sådan får du en succesfuld blog!

Skærmbillede 2016-03-09 kl. 12.36.21

Nu er jeg efterhånden blevet omtalt som “blogger dronningen” i flere omgange og dette indlæg er blevet efterspurgt en del. Min blog har de sidste 3 år været en af Danmarks største, i 2013 var jeg en af de mest googlede Danske kvinder og nu kan mine sidevisninger ryge op på 1 million om måneden. Jeg har formået at gøre bloggen til et arbejde – Hvilket jo er fantastisk! Mange mennesker tager det ikke seriøst at man arbejder som blogger, da det hurtigt kan komme til at ligne man bare lige smider et par sko op og så ligger sig ved poolen med en pina colada i hånden, men sådan er det (desværre) ikke! Der er meget arbejde bag en succesfuld blog og der skal kæmpes for både læsere og indtjening.

BLOG DESIGN
Dit blog design er noget af det vigtigste, da det er det første folk ser når de klikker sig ind på din blog. Det er vigtigt at du har en stor flot header i god kvalitet. En sidebar(som jeg også har) kan se rigtig flot ud og der kan du også smide en biografi ind om dig selv + billeder. Du kan slå dig løs med kreativiten. Som i kan se har jeg reklameret for min Instagram i min header, da det er godt at promovere alle sine socialemedier så ens følgere er fordelt på forskellige platforme.

BLOG1

GOD KVALITET
En blog kan sammenlignes med et produkt – Jo bedre kvalitet det er, jo flere vil have det. Hvis din blog er fyldt med iPhone kvalitets billeder, så er der en stor chance for at mindre læser med. Folk er vilde med god kvalitet og flotte billeder. Spar op til et godt kamera og hold din kvalitet i top! Jeg kan stærkt anbefale Sony, som jeg har brugt alle mine år.

BLOG2

OMTALE
Omtale er noget af det vigtigste som blogger. Vi bloggere har ikke samme muligheder som sangere og skuespillere, vi har ikke koncerter og film der kommer ud som folk høre om. Vi har vores blog og derfor er omtale ekstra vigtigt for os. Som alle andre entertainere er en side i et blad eller online side et kæmpe skub for os, for på den måde når vores blog ud til en masse mennesker som normalt ikke følger med i vores blog, eller har hørt om os, for den sags skyld.

BLOG3

BILLEDE REDIGERING
Noget af det vigtigste, som også høre med i katagorien “god kvalitet” er billede redigering! Jeg bruger www.picmonkey.com og det har jeg gjort i mange år nu. Jeg har den version man betaler for, da jeg så har alle mulighederne derinde og giver mig et større udvalg af redigering. Redigering af billeder giver en bedre kvalitet, både til effekter eller måske en bums der skal fjernes? Et produkt sælges bedre finpusset.

BLOG5

SOCIALE MEDIER
Jeg har det sidste år fulgt ekstra meget med i mine blog statestikker og kan se at de fleste af mine nye læsere kommer fra mine andre socialemedier. Youtube har hjulpet mig allermest når det kommer til at høste nye læsere ind. I kender det vel selv? I sidder en Søndag aften og scroller igennem en masse tilfældige videoer og lige pludseligt falder i over en der er interresant og begynder at følge med i personen. Jeg sørger altid for at jeg i mine videoer siger at folk skal følge mig på Instagram, twitter og læse med i min blog. På den måde byder jeg en masse nye mennesker ind i mit univers.

blog6

Twitter og Instagram har også hjulpet mig ekstremt meget med nye læsere! Et tip til jer der ønsker flere følgere på Instagram og blog er at lave det der hedder “shoutout for shoutout”, jeg gjorde det meget i starten og opbyggede på den måde hurtigt en stor følgerbase. Det i gør er at i finder andre instagrammere med samme mængde følgere, i ligger et billede op af hinanden på jeres Instagrams og siger at folk skal følge hinanden. På den måde deler i ud af jeres følgere og hjælper hinanden. Og et godt tip er at putte dit blog-link i din Insta bio så dine nye følgere måske klikker ind af nysgerrighed.

blog7

PLANLÆG INDLÆG OG SKRIV NOTER
Som jeg viste jer i min “Februar favoritter” video har jeg en notesbog som jeg har fået lavet speciel lavet til mine blog-notater. Som passioneret blogger render man rundt med en masse blog ideer der kommer hen over dagen og hurtigt glemmer man dem, når der lige streger en anden tanke ind så derfor er en notat bog til bloggen RIGTIG GOD! Jeg skriver både blog ideer ned + notater til blog jobs. En anden ting du kan gøre for altid at have din blog opdateret er at “planlægge indlæg”….. Jep, det er der noget der hedder! Nu bruger jeg wordpress til at blogge fra og her har vi ihvertfald muligheden for at vælge dato og tid indlæggende skal udgives, på den måde kan din blog holde sig kørende imens du måske er på familie weekend eller ude og bulre.

BLOG9

TJEN PENGE VIA AFFILIATE LINKS
Affiliate links? Hvad er det for noget, tænker du måske… Det gjorde jeg ihvertfald første gang jeg hørte det! Et affiliate link er noget i ALLE kan lege rundt med, ligemeget hvor stor jeres blog er. En stor del af bloggeres indtjening kommer fra affiliate links og ikke hvor mange sponsorerede indlægs de har postet. Et affiliate link er et specielt link fra et firma/side som du tjener penge på for hver gang nogle klikker på det – Smart ikke? Der findes utallige hjemmesider som har affiliate systems kørende hvor alle kan tilmelde sig. Nu vil jeg ikke reklamere for et bestemt firma, men google “Affiliate program” og der kommer en masse op i kan tilmelde jeres blog til. Så kan du få nogle annoncer på bloggen og tjent lidt hjem til sparegrissen! Husk at skrive “Dette indlæg indeholder affiliate links” i de blog posts du skriver, da det er ulovligt ikke at nævne. Og hey på den måde kan du også altid huske at linke i dine outfit indlægs! Jeg har lært at flere læsere kommer ind, når man i hvert outfit of today indlæg skriver hvor tøjet er fra og linker.

BLOG20

PAS DIN ØKONOMI
Mange tror at man som blogger ikke skal tænke på SKAT og andet, fordi man får det betalt i B-indkomst. Det vil jeg lige understrege er VIRKELIGT vigtigt at få gjort! Nu nævner jeg ingen navne, men jeg kender en kendt blogger fra Sverige som pludseligt skyldte over 300.000 kr… Ikke godt! 🙁 Jeg har siden jeg var 15 år betalt SKAT og jeg overdriver ikke når jeg siger at jeg græd første gang jeg skulle af med så mange af mine indtjente penge! Det er sgu’ ikke sjovt at se så høj en løn og så trække så meget fra til SKAT, men efterhånden er jeg blevet glad for SKAT og sætter stor pris på de muligheder det giver os i Danmark. Hvis ikke du er den skarpeste til tal, så er det en god idé at få dig en bogholder, det har jeg da jeg er talblind og ikke har lyst til at lave fejl i mit regnskab. Du skal betale SKAT af alle betalte posts du har lavet online, det gælder også Instagram, twitter, vine, facebook og snapchat.

Det er svært at overskue det med, at skulle lån penge nu. Heldigvis kan man ret hurtigt få et overblik over de mange priser, selskaber og tilbud på markedet.

 

BLOG21

DEN RØDELØBER ER DIN BEDSTEVEN
I starten hadede jeg den rødeløber… Hvilket mange nægter at tro på når de først ser mig poserere rundt som jeg gør nu. Men det gjorde jeg virkeligt, jeg stak altid af når der blev sagt mit navn da jeg hadede billeder som jeg ikke havde kontrollen over. Jeg havde en form for angst for at jeg ville se tyk eller generelt bare grim ud på billedet, men efterhånden har jeg lært at den rødeløber er min bedsteven når det kommer til PR. Det er der man får lov at træde frem, markere sig selv og få sit navn i pressen. Det er der ens blog og person er relevant. Og hey, så er der ikke noget at være bange for – fotograferne er altid skide søde 🙂

BLOG23

MODEBLOGPRISEN
Der er mange forskellige holdninger om modeblogprisen, personligt går jeg ind for den og elsker den. Jeg vandt årets “læserpris” med over det dobbelte af stemmer end de andre, det var en kæmpe sejr for mig og jeg er SÅ stolt. Jeg synes man får anerkendt sin succes med en award og derfor også hvad jeg mener, er noget af vejen til en succesfuld blog. Alle kan tilmelde deres blog til modeblogprisen hvert år, en masse blogs bliver så valgt og nomineret. Så giv det et skud til næste år – Nu har i trods alt et år til at arbejde på jeres blog, så den er klar til at blive tilmeldt.
blog31

DET HEMMELIGE BLOGGER TRICK!
Det kan være svært at få taget outfit billeder HVER dag, specielt hvis man ligger syg eller har travlt med lektier eller andet, derfor har vi det hemmelige blogger trick. Jeg troede i starten bare det var noget jeg gjorde, til at jeg mødte en masse blogger veninder som også gjorde det, og det er altså nogle af Skandinaviens største bloggere! Daphne og jeg gør det også i LA, vi køre rundt med 10 outfits på bagsædet og så skifter vi løs og skyder billeder. Det er et smart trick og gør at man har en masse styles man kan blogge, selv hvis man er syg – Bloggen behøver ikke stå stille! 😉

BLOG34

BLIV TAGET SERIØST SOM BLOGGER
Det gør meget at kunne hive et visit kort op hvor der blogger på. Det viser en form for seriøsitet omkring din blog, at det ikke bare er en hobby for dig, men også et arbejde. Det er altid godt at have sine visitkorts på sig, da man aldrig ved hvem man møder på sin vej. Det kan være en firma-ejer eller måske et bog-forlag, der ønsker at udgive dit materiale? Ja jeg kan løfte sløret for at begge ting er sket for mig og alting bliver spændene snart 😉 Mine visitkorts er købt på vistaprint, de er super billige og det er nemt at designe derinde.

BLOG35

BLOGGER EVENTS
Noget af det mest hyggelige og vigtigste ved at være blogger er blogger events – De er der for det meste i modeugen, men henover hele året kommer der også en masse op. Blogger events er egentligt bare events hvor firmaer viser os en masse lækre ting og forkæler os med champagne, cupcakes og andet lækkert. Vi skyder nogle billeder, får lidt materiale til vores blogs og får minglet lidt med en masse andre bloggere – På den måde får man hurtigt opbygget venskaber til andre bloggere.

BLOG36

Wooaahh, det tog mange timer at lave dette indlæg til jer – Men jeg håber virkeligt at i kan bruge det! Det er mit mest efterspurgte indlæg og jeg ønsker jer alle succes med jeres blogs, da jeg ved hvordan det er at sidde med blogger-drømmen i mavsen! Hop ud i det tøser, jeg tror på jer ❤ (Link gerne jeres blogs, så jeg kan læse dem!!)

   

120 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *