NU KAN I KØBE MIN BOG!

Sponsoreret – links er reklamelinks


Hvor er det vildt. Idag er det blevet muligt at forudbestille min bog ‘Min Ærlighed’. Bogen jeg har snakket om i over et år, bogen jeg har lagt så mange tåre i og så mange grin af minder i. Bogen udkommer 18 Maj, men hvis i ønsker at forudbestille den kan det gøres lige HER. Jeg har slet slet ikke fattet det endnu. Det er så vanvittigt at hele mit liv er skrevet ned sort på hvidt, 200 sider senere og snart sidder mine skønne følgere og kan læse min historie, som aldrig fortalt før. Her sidder jeg og læser bogen om og om igen. Wauw. Folk vil se mine dybeste hemmeligheder, de vil kende mig helt bag facaden og forstå hvorfor jeg er formet, som det menneske jeg nu er idag. Tak fordi i vil følge med, jeg håber at bogen kan hjælpe mig med en masse mennesker, kan forstå mig og forstå hvorfor jeg er dannet til det menneske jeg er. Jeg elsker jer! Tak for støtten. Kys for nu, Fie

17156223_1927833987448176_4828377536128296641_n

   

4 kommentarer

  • Julie

    Kæreste Fie! :’)))
    Jeg har faktisk skrevet i et af dine tidligere indlæg som du har skrevet fornylig. Jeg har virkelig ændret min holdning og mit syn i forhold til dig: I starten brød jeg mig ikke om dig pga. al den dårlig omtale der var om dig, men da jeg læste din bog, fandt jeg ud af hvordan det hele egentlig hang sammen. Tak fordi du gad skrive en hel bog om hvordan du i virkeligheden er!

    Jeg er rigtig ked af at du er blevet mobbet. Jeg er selv blevet mobbet gennem hele min tid i folkeskolen (jeg gik på hele 7 forskellige uddannelsessteder i alt). Det var virkelig hårdt og træls du også skulle opleve dette. Jeg kunne selv godt lide at spille fodbold som ung, men var den stille pige i klassen. Men alligevel selvom jeg blev mobbet, var jeg populær, fordi jeg begyndte at danse meget i 6. klasse. Ret underligt egentlig. Tror bare dem som mobbede mig ikke var blevet opdraget ordentligt og brugte deres fritid og frikvartererne forkert.
    – Jeg skrev meget digte og historier når der var frikvarter. Jeg sagde også underlige lyde, fordi det åbenbart var min måde at vise jeg var i godt humør. De mobbede mig med alt: Jeg var en luder, jeg havde åbenbart anoreksi (jeg spiste sjældent særligt meget, men også kun fordi jeg ikke gad være sammen med folk som mobbede mig i længere tid), jeg blev mobbet med at jeg havde lus (kunne jeg ikke selv gøre for, en anden havde smittet mig!), jeg havde åbenbart nogle øjenbryn der lignede skovsnegle, min mor døde åbenbart fordi hun var så træt af mig (virkelig noget ondt noget at sige til et andet menneske!!), jeg var klam, en so, ulækker og ved kunne remse mere op med hvad de kaldte mig, men listen ville bare være for lang til jeg magter at skrive det. De få venner jeg havde i folkeskolen, snakker jeg ikke med i dag eller jo, kun meget meget få.. og snakker sjældent med dem, men i det mindste er der faktisk folk derude i den store verden, som rent faktisk har et hjerte og følelser! Så mobningen overlevede jeg med nød og næppe!

    Jeg tegnede også rigtig meget som 9-årig, og jeg tegner stadigvæk. Det er simpelthen så hyggeligt at tegne alle mulige forskellige mønstre, blomster osv. Jeg malede tit i malebøger og levede flotte gækkebreve, når påsken nærmede sig.
    – Jeg har altid været kreativ, hvilket min mor også var da hun stadigvæk levede. Jeg er stolt over at ha’ arvet den egenskab af hende og min far (han tegnede også biler og sådan, da jeg har mindre).

    Hvis jeg ikke havde min kæreste, jordegern, venner, veninder og familie i mit liv, var jeg her nok ikke i dag. Jeg er så taknemlig for deres støtte og gode råd, når min verden faldt sammen. Godt jeg har dem i mit liv stadigvæk, for tænk hvad der ville ha’ været sket, hvis jeg ikke havde dem? Puha, tør næsten ikke engang tænke på det..
    – Jeg skar dog ikke i mig selv pga. mobning, men i en periode bed jeg meget i mine arme og i mine hænder, hvilket selvfølgelig gjorde rigtig ondt. Men det tænkte jeg ikke rigtig over. Jeg troede mere bare jeg havde en fase, hvor jeg skulle lege en vampyr. Den dag i dag bider jeg ikke mere i mig selv, og det er jeg rigtig glad for. Mine selvmordstanker er også blevet meget mindre i takt med at jeg har fået det bedre!

    Jeg har som du, også oplevet en masse fantastiske, hyggelige og sjove minder som jeg nok aldrig helt vil glemme, men som jeg vil huske tilbage på med et kæmpe smil på læben:
    – Jeg har set en masse søde og imødekommende sikahjorte ude i naturen, blevet moster til 3 børn (en niece på 11, en nevø på 8, samt en nevø på 1,5) – ringede på tilfældige folks døre for derefter at løbe hurtigt væk og gemme mig, gravet i ler i jorden, bygget sandslotte, hoppet i en pool i et sommerhus, gået ture med hunde, tissede i bukserne i 0.klasse (pinligt dengang og alle folk grinede af mig, hvilket ikke var okay – men jeg griner lidt af det i dag, fordi det var en meget grænseoverskridende ting at opleve som ganske lille, og de mente det sikkert ikke så ondt som det lød; de vidste sikkert bare ikke bedre) – pruttet én i hovedet jeg kender haha, bøvsede uden det var med vilje, faldet og slået mit haleben på en græsplæne (av, men hold nu kæft hvor var det egentlig også bare sjovt!), hoppet på trampolin, sjippet i sjippetov og tusindvis af andre sjove, skøre og anderledes ting.

    Jeg mistede min mor som allerede 15-årig til alkoholen. Hun var desværre så fuld at hun faldt i en havn og druknede, men hun så ikke ud til at lide. Heldigvis! Men alligevel.. det var virkelig en af de værste oplevelser der er sket i mit liv, og jeg lever stadigvæk med smerten i underbevidsheden! Jeg kommer aldrig over hændelsen, men jeg er kommet videre med mit liv, og prøver at se fremad.
    – Det er vigtigt at være så positiv i sådan nogle situationer, selvom det virkelig kan være svært i starten. Jeg troede jo hun døde pga. mig. Jeg troede det hele var min skyld, hvilket det jo ikke var. Ikke nok med at jeg blev mobbet, havde jeg en mor som drak i tide og utide. Ikke nemt at leve et dobbeltliv. Hurtigt kom facaden frem. Det var så let at smile falskt til alt og alle. Jeg havde det jo godt, eller havde jeg i virkeligheden nu også det? Nej, det havde jeg ikke. Kun en gang imellem.

    Vi har alle vores at kæmpe med, og sådan er det at være menneske. Desværre. Men det er også kun godt at lære af sine fejl. Man vokser med opgaven og bliver klogere med alderen. Ting tager bare sin tid.
    – Jeg tror alle har været sammen med én de virkelig troede var den rigtige, men som viste sig at være en kæmpe fuser. Jeg synes bare det er vigtigt at nyde den tid man har sammen, og husker tilbage på alle de gode stunder, når forholdet er slut. Det kan vi alle vist lære lidt af. Den rigtige skal nok komme til dig, det ved jeg bare. Ha’ lidt tålmodighed, så skal han/hun nok dukke op på et eller andet tidspunkt. Hvis han/hun ikke allerede er dukket op.

    Jeg har selv fundet den rigtige – den rigtige eneste ene – efter 23-års søgen. Og hvor er jeg glad for at jeg lærte min kæreste at kende! Vi har nu været sammen i lidt over 2 år og 7 måneder. Shit, hvor tiden bare flyver afsted når man har det godt i hinandens selskab! Tillid og gensidig respekt og ægte kærlighed er virkelig nogle vigtige ting i et sundt og ordentligt forhold. Så jeg håber ham eller hende du finder sammen med, behandler dig ordentligt og også lytter til dine behov, samt forstår et: “nej!”.

    Jeg har selv problemer med mine tænder, dog kun ikke i samme grad som du har haft. Jeg har tandkødsbetændelse, mange tandsten mellem mine tænder, meget plak på tænder og syreskader på alle mine tænderne, fordi jeg er totalt afhængig af cola (rigtig dårlig og usund vane, men jeg lever i det mindste i nuet og tager tingene som de kommer). Jeg har haft rigtig mange huller som er blevet lavet, men heldigvis fordi jeg er blevet til at værste tænder, har jeg ikke haft huller i 2-3 år i træk nu. (hurra for mig, hæhæ!)
    – Udover disse problemer med mine tænder, har jeg også nogle diagnoser, men bare fordi jeg har disse diagnoser opfører jeg mig ikke dårligt overfor mennesker af den grund. Lidt velopdragen har man vel lov til at være. Vis mig noget respekt og du skal få respekt. Sådan tænker jeg i hvert fald. Nå, men jeg har Asperger Syndromet, en lille smule ADHD (får dog ikke medicin/piller mod det), astma (pisse irriterende ikke at kunne få vejret til tider), angst (virkelig noget lort at have?!), allergi (træls nu hvor jeg elsker dyr overalt på jordkloden, men heldigvis kan jeg tåle mit jordegern Rainbow, da hun fælder meget lidt) og kan ikke tåle birk, røg, støv og pollen, så vidt jeg ved. Heldigvis findes der piller imod det! Man skal ALDRIG dømme en person ud fra hvad man har læst eller hørt fra andre. Det er sjældent det de siger passer.

    Jeg har ikke selv taget stoffer, men jeg har mødt folk som tog det. Deres eget valg, så længe de ikke gør mig noget og behandler mig ordentligt. Det gjorde de heldigvis også, ellers var jeg straks løbet min vej. Jeg forstår egentligt godt folk har behov for at være glade, selvom det ikke er ægte. Nogle gange vil man bare gerne slappe af og ikke at skulle bekymre sig så meget om fremtiden. Nogle gange har man bare brug for at koble af, og så vælger nogle at tage stoffer – jeg derimod drikker bare cola, og bliver ekstra glad pga. sukkeret i sodavanden.
    – Jeg håber folk der tager stoffer finder en løsning, så de kan komme ud af deres misbrug. Stoffer skader jo nemlig tit ens krop og kan give én varige mén. Så jeg håber folk tænker sig ekstra om inden de begynder at tage et eller andet. Så hellere spise slik eller motionere for at få det bedre med sig selv og sin krop. Men det er selvfølgelig bare min mening. Det er også vigtigt at prøve nogle ting af og se om det er noget for én eller om det ikke er. Man får erfaring på den måde, men selvfølgelig er det ikke alt man skal eksperimentere med. Alt med måde!

    Det er godt du er kommet frem til at du ikke vil lyve mere. Man kommer længst ved at fortælle sandheden. Jeg håber hellere ikke der kommer mere bitchfight mellem dig og andre realitydeltagere. Du har jo også andet at bruge din fritid til.
    – Du virker som jeg kan læse, til at være en rigtig moden, frisk og sød pige med hjertet på rette sted. Du fortjener virkelig en pris for at have skrevet denne bog. Dine nærmeste, familie, bekendte og venner må virkelig være stolte over at du er kommet så langt i dit liv. Jeg er i hvert fald stolt over at du tør stå frem hudløs ærlig og fortælle om dit liv, punkt fra punkt. Det er der virkelig mange mennesker som ikke kan. Det viser du netop er et følsomt menneske med følelser og med et ordentligt hoved, selvom du måske har sagt noget i en bommert i fuldskab eller for sjov. Du tør indrømme du har sagt/lavet/gjort noget galt, og det viser du er blevet mere moden og voksen. Det skal du have en masse ros og respekt for!

    Nu er jeg kommet til at skrive en hel roman, men jeg kunne simpelthen bare ikke lige lade være. Jeg havde sådan brug for at komme ud med de ord, følelser og tanker jeg havde inden i efter at have læst din bog “Min ærlighed”.
    – Jeg håber sådan du vil skrive en lignende bog en gang, hvor du måske fortæller om ting om dig selv. F.eks. hvilken film er din yndlings? Og hvad er en rigtig veninde for dig? Osv osv..

    Jeg håber virkelig inderst inde du skriver tilbage på min kæmpe hilsen/roman, da det vil betyde utrolig meget at vide du rent faktisk har siddet og læst det jeg har skrevet til dig – ord for ord! Men jeg forventer selvfølgelig ikke noget, men man har vel lov til at håbe – har man ikke?
    – Tro flytter bjerge som man plejer at sige. Jeg tror i hvert fald på at der er mere himmel og jord. Jeg har nemlig selv oplevet der er sket nogle uforklarlige ting i nærheden af mig. Om man tror på det eller ej, er op til én selv. Jeg ved selv hvad jeg har set/oplevet/læst/mærket.

    Ha’ det nu ekstra godt, og pas ekstra godt på dig selv! Find dig ikke i hvad som helst og husk at sige fra, hvis folk gør over din grænse! Det er okay ikke at være enig med folk i alt! Godt du selv har din egen holdning. Husk altid at have det, og vær’ kun sammen med folk som vil dig det godt!

    De kærligste, varmeste hilsener fra Julie Gry 🙂 <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Medina

    Hej Fie. Jeg håber ikke, at du læser min besked, som negativ, fordi det er slet ikke min hensigt, blot en undring.

    Hvad er dine tanker bag dit valg, om at udgive en bog, hvor du skriver, at du fortæller alle dine hemmeligheder?
    Jeg tænker, at du dele meget på din blog, men er det ikke okay at holde nogle ting privat eller kun for sine nærmeste?
    Hvad giver det dig, at alle mulige fremmede kender dine dybeste tanker, og kan kommentere på dem og danne sig en holdning til dem?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Story time! Please læs et af dine ynglings kapitler op i en vblog. Ikke hele bogen ofcouse, men bare så vi kan få en lille teaser til hvad vi kan forvente.

    PS. Tillykke med din nye titel som forfatter

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Alma

    Bestikt og købt! Glæder mig så meget til at sidde med bogen, og lære dig endnu bedre at kende som menneske Fie, jeg håber at resten af Danmark vil tage godt imod den :’)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *