SENESTE KØB + 70% SALE!

Helt tæt på: Alt om min P-stav


Hej piger! Det her er nok det mest efterspurgte indlæg på bloggen, ihvertfald efter at jeg kort fortalte at jeg havde fået en P-stav. Jeg tænkte jeg ville tage det meget personlige emne op med jer, da jeg har mange piger der læser med – og mange måske overvejer at få en P-stav eller går med tanken om hvilken prævention de skal sætte i brug! Jeg valgte en P-stav fordi det virkede dejligt nemt, og det er det også. Jeg prøvede en kort periode P-piller men kunne ikke huske at tage dem (heldigt for mig jeg intet seksuelt liv havde der, haha!). Jeg overvejede også en spiral på et tidspunkt, men da min veninde fortalte mig hvor smertefuldt det var at få taget den ud igen, blev jeg skræmt for livet. Hun har født før og hun sagde det var ligeså stor smerte som at føde en baby .

En P-stav får man bare skudt ind i armen og jeg kunne absolut intet mærke. Man kan vælge om man vil have et skud af bedøvelse eller ej – Personligt har jeg en sindssyg høj smertetærskel, så jeg kunne intet mærke. Det er ligesom vacciner og blodprøver, det føles bare som en lille myg der napper, haha! Et underligt fact om mig, er at jeg altid godt har kunne lide smerte og det kommer ikke fra noget traumatisk eller at jeg er ked af det. Det er bare der sitrende følelse i kroppen af smerte, der føles som det kilder og er dejligt på mig, haha! I feel like a crazy bitch sometimes …

Læs videre om min P-stav!

fie laursen

Nå, ang. min P-stav så har jeg faktisk også været inde og læse folks artikler og indlæg, før jeg fik min skudt ind – og det er så sjovt nu hvor jeg selv har min egen oplevelse. Jeg ville ønske jeg var en af de piger hvis menstruation bare forsvandt over natten! Det er forskelligt hvordan kroppen reagere på en P-stav. Min krop er MEGET hormonel normalt og det har den lille basse altså ikke hjulpet på. Min menstruation er ikke stoppet. Den første uge jeg fik skudt den ind, havde jeg en KÆMPE blødning – og når jeg siger KÆMPE, så overdriver jeg ikke. Så klamt som det lyder, så dryppede jeg i blod. Utallige bind. Jeg ved ikke lige hvad der skete og spurgte faktisk aldrig min læge, haha. Så stoppede menstruationen og efter 1 måned ca. kom der pletblødning. Meget, meget lidt pletblødning. Siden da, har jeg haft pletblødning 1 gang om måneden, ligesom når man har menstruation. Jeg bløder nærmest ikke, de fleste gange men der er også nogle måneder (ligesom nu), hvor jeg har fået en hel normal menstruation. Det er lidt weird, hvordan det er fra kvinde til kvinde – Men det her er min oplevelse. Jeg ved ikke om dette har noget med min P-stav at gøre, men jeg har haft sindssygt mange humørsvinginger og følelser uden på tøjet, når min “menstruation/pletblødning” rammer mig. Jeg plejer ikke at blive emotional under min “periode”, men efter P-staven så kan jeg græde over det mindste. Den anden morgen vågnede jeg, havde haft mareridt og sovet vildt skidt – og så vækker min kæreste mig som han plejer med morgenmad. Hold kæft, hvor har jeg det godt. Ja, min kæreste laver morgenmad til mig stortset hver dag. Men det korte og det lange er, at jeg lige skulle skifte bind og tisse, inden jeg satte mig ved bordet og spise mine æg – Jeg sad på toilettet, græd af glæde over hvor sød han egentligt var og så gik jeg ud og gav ham et kram. Jeg grinte lidt af mig selv bagefter og tænkte “det er jo bare morgenmad”, haha! Men jeg er så glad for jeg fik lavet den P-stav, for det har gjort at jeg nu i et forhold kan have bedre sex og ikke stresse over fx. et kondom. Så det kan klart anbefales.

   

1 kommentar

  • P

    Synes ikke du skal fraråde unge piger at bruge kondom bare fordi de får sig en p-stav. Kondom beskytter jo mod kønssygdomme og graviditet. Ingen andre former for beskyttelse gør det.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SENESTE KØB + 70% SALE!