OUTFIT OF TODAY - Lyserød jakke og den kendte Insta hat..!

VI HAR INDSAMLET OVER 14.000 KR TIL GADEHUNDENE I RUMÆNIEN..! + NYE PLANER FOR AT GØRE EN FORSKEL

ØNSKER DU AT ADOPTERE EN GADEHUND? SÅ KLIK IND HER!


Hey bloggen..! Så kom dagen. Donations siden har nået sin dato og vi har indsamlet over 14.000 kr til de rumænske gadehunde! Jeg kan ikke sætte ord på min taknemlig for jer alle, der har haft så stort et hjerte at i kunne undvære lidt, for at hundene kunne få en chance til livet. Der er mange af jer der har skrevet i kun har doneret 10 kr og ville ønske i kunne give mere, men lad mig fortælle jer, hvor fantastisk stor en forskel de 10 kr har gjort for hundene. 1 sæk foder koster nemlig kun 35.- kr i Rumænien, så kan i lige forstille jer hvor mange hunde der får mad nu..? Organisationen som jeg har del af, hvor jeg arbejder frivilligt om at redde alle de hunde vi kan få hjem og støtte til hedder ‘Foreningen Den Danske Valcea Gruppe’, der er kopier til den, som i ikke skal hverken støtte eller donere penge til. Dette er den første og eneste rigtige gruppe, som i kan stole på. Det er gruppen jeg har købt min hund Lucky igennem. Hvis i har lyst til at se hvad jeres penge går til, hvem de redder og hvilke hunde der lige nu er oppe for adoption og som har brug for et hjem – Så tryk HER og bliv medlem af facebook gruppen. Jeg er ufatteligt taknemlig for at jeg kan bruge mit navn og mit netværk til at gøre denne forskel, for uden jer der følger med havde jeg ikke skaffet 14.000 kr til hundene. Det er mange penge, som bliver brugt på at redde utalligt mange liv. Alle jer der har doneret – I er guld værd. Forstil jer en hund, så tynd du kan se hans knogler.. Han er forvirret, kigger rundt af angst og har ingen chance i livet. Det har han nu. For nu, har Maria som står bag i Rumænien råd til at købe utallige hunde huse, mad og alt de behøver for at holde sig varme, til at de bliver adopteret. Jeg har næsten ingen ord for min glæde. I er fucking GULD.

 

fie-laursen-v1

Hvad så nu, Fie? Jeg er arbejder frivilligt i gruppen, både på at skabe omtale på hundene, finde familie der har lyst til at adoptere en lille guldklump og så kæmper jeg for at folk får øjnene op for, hvor stor hjælp vi har brug for – Jeg vil gerne vise folk hvad en gadehund er og hvilken forskel man gør, ved at adoptere fremfor at købe en hund i Danmark. Hvorfor skal vi støtte folk der avler hunde..? De tjener penge på at gøre deres egen hund gravid og tager ungerne fra hende. Mange hun hunde i Danmark bliver brugt til at avle, personligt kender jeg til en der avler få måneder efter hun har født og hun er på fjerde graviditet nu. Det er trist og det er unødvendigt. Jeg beklager hvis jeg træder nogle følgere over tæerne der avler, men personligt, så ser jeg en verden fyldt med uønskede, mishandlede og forladte hunde/katte som fortjener en chance til livet, når de er født i de omgivelser de er. Igennem os kan du adoptere alt fra hvalpe, uden traumer og angst i rygsækken – til ældre hunde der har været i shelter, været mishandlet, kommet til skade og er så bange, at det vil tage tid og kærlighed for at redde det ødelagte sind, de onde mennesker har skabt. At adoptere en gadehund er det bedste og mest livsbekræftende jeg har gjort i hele mit liv – Og efter jeg har fået Lucky ind i mit liv, har jeg kun fået endnu mere blod på tanden, i at jeg skal redde alle de hunde jeg kan. Min plan nu er at fokusere på at sprede budskabet, samt skaffe familier til de skønne hunde. Det er en sag der når dybt ind i mit hjerte og har en kæmpe betydning for mig, så det gør mig lykkelig at i støtter op, som i har gjort og forsat gør. Jeg kan afsløre en af mine planer lige nu, er at flyve til Rumænien til sommer og arbejde med Maria, som har organisationen. Jeg skal helt tæt på nu og med ud og redde de skønne hunde. Det vil blive det hårdeste, men bedste jeg har gjort i mit liv og jeg glæder mig. Jeg vil holde jer opdaterede på planerne, når de er lagt med flybiletter og det hele. Det bliver den største oplevelse.

fie-laursen-v2

Hansen … Gamle, skønne dreng <3 Den første gadehund der kom til Danmark, fra gruppen.

fie-laursen-v3

Hundene fortjener en chance til livet. De fortjener den kærlighed vi Danskere har at give, den forkælelse vi har at give og alt den kærlighed vi rummer når det kommer til dyr. Min lille hvalp Lucky blev fundet under en container med sine søskende, ved en mark. De lå i læ og prøvede at overleve. Var han ikke blevet fundet, ville han ikke ligge foran mig puttet ind i alle de varme dyner lige nu. Han havde ikke lige gået en lang tur ved vandet, leget med andre hunde og fået lækker kylling til aftensmad, hvis ikke jeg havde valgt at adoptere ham, fremfor at købe en bomuldshund i Køge, som jeg var sekunder fra at gøre, inden jeg fik øjnene op for gadehundene. Overvejer du at få hund? Så mærk efter. Tænk over valget, på hvem du adoptere. En gadehund rummer så stor taknemmelig for alt du gør og så stor kærlighed, for du giver dem noget de har aldrig havde troet de skulle mærke. En gadehund vil være trofast ved din side, til den lukker øjnene. Selvom min lille Lucky kun er 6 måneder og jeg har haft ham i 1 måned, så er han allerede knyttet og beskyttende overfor mig. Hvis Frederik kilder mig lidt voldsomt og jeg spjætter, så ser han det som der sker noget ved mig og han går derfor amok, ved at gø og hoppe – og vil hjælpe mig fri. En gadehund vil altid være der, med kærlighed, taknemmelig og et kækt lille smil. Jeg håber mit indlæg er nået ind i jeres hjerter og i vil hjælpe med at sprede budskabet.

   

3 kommentarer

  • Klara

    Er hundene steriliseret når de kommer hjem til DK?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Jeg græder! Du er sådan et fantastisk menneske, og jeg ville ønske, at jeg havde mulighed for at kunne adoptere! Lucky er heldig, at have dig som ejer! Ville gøre alt for at kunne tage til Rumænien og være frivillig, men det er desværre ikke en mulighed! 😔 tak for dig ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgit

    Er sikker på at Maria Christina vores Rumænske samarbejdspartner bliver meget meget glad når DU. overrækker hende dem ❤️❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

OUTFIT OF TODAY - Lyserød jakke og den kendte Insta hat..!