Så kom det første spørgerunde indlæg op! Husk at du kan skrive en kommentar her på indlægget, hvis du har nogle spørgsmål du ønsker svar på. Der vil komme en række flere indlæg, de næste par dage. Kys og kram Fie

ph26

“Er det virkeligt så luksus som det ser ud? Skal man intet gøre selv?”
Ja, det er det virkeligt! Der er både rengøringsfolk, tjenere og så er produktionen der også. Vi skal ikke rigtig lave andet end at fokusere på spillet, festerne og bare være os selv. Ren luksus! Vi fik det lækreste mad + drinks og så kunne vi altid sige til, hvis vi manglede noget.

“Hvem ville du helst stå med af drengene?”
Når jeg sidder og ser det lige nu tænker jeg at jeg helst ville have stået med Philip, da han var den fyr jeg kom bedst ud af det med, inde på hotellet og han blev den tætteste jeg havde derinde de sidste dage. Man ser det ikke på TV, men jeg brød sammen i tåre en af mine sidste dage og der satte Philip sig ned og snakkede, krammede og støttede mig. Det gjorde os tættere og det hele meget lettere.

“Hvad har du fortrudt inde på hotellet?”
Hmm, jeg er typen der prøver ikke at fortryde noget da man bare må lære af sine fejl. Man glemmer hurtigt at man bliver filmet 24/7 fordi kameraerne sidder godt skjult rundt omkring og ens mikrofon om halsen bliver helt normalt. Vi har alle nogle blonde-moments noglegange og jeg må bare grine lidt af min Dansk vand snak jeg havde med Nanna + fælleskysset i poolen. #Yolo.

“Hvordan havde du det med at blive fredet med Anders?”
Anders er pisse dejlig, men jeg havde det ikke så fedt med det. Vi snakkede slet ikke rigtigt sammen inde på hotellet og man ser faktisk ikke engang at vi bor sammen de dage vi boede sammen, haha! (sikkert fordi det var møg kedeligt). Vi snakkede som sagt ikke og det eneste han sagde til mig var “Du kan stole på mig, vi skal bare stå sammen” og det kunne jeg ikke stole på, når vi slet ikke snakkede sammen udover den sætning der kom fra ham. Det var også derfor jeg valgte at sætte ham i fare og lade Theis blive, da Philip og jeg skulle tage beslutningen. Det ser ud til jeg er “ligeglad”, men det var fordi jeg var så bevidst om hvad jeg ville da jeg læste brevet.

ph11

“Hvordan har du det med Theis og hans beslutning?”
Theis var bare den nye nervøse fyr der blev manipulereret af Jonas og som jeg har snakket med andre om, så ville Jonas’ nok have mig ud så Christel ikke fandt ud af vi havde kysset i poolen (Han ville ihvertfald ikke indrømme det da jeg tjekkede ud, ha!). Men jeg har det rigtig godt med Theis og selv da jeg tjekkede ud sagde jeg til ham at det var okay, det er jo bare et spil og det skal man også huske sig selv på, ellers kan man blive rigtig ked af det. På TV ligner Theis en rigtig douchebag overfor mig, men det er han virkeligt ikke – Vi har snakket rigtig godt sammen efter vi kom hjem og der var ingen tvivl om vi godt kunne lide hinanden dernede. Jeg havde det på fornemmelsen at jeg ville ryge hjem, så derfor var jeg forberedt og blev ikke overdrevet ked af det. (Læs indlægget HER).

“Hvordan er det at blive filmet hele tiden?”
Mange siger at det ikke er hårdt og at man glemmer det, men jeg skulle lige vende mig selv til det. Jeg udstråler altid den største selvtillid, men når det kommer til stykket har jeg slet ikke så høj en selvtillid, så derfor havde jeg makeup på 24/7 og tænkte meget over hvordan jeg så ud. Jeg synes personligt det var hårdt at vide at ALT man sagde  kunne blive klippet sammen og brugt imod en, men heldigvis har TV3 været skide søde og klippet det godt sammen. Det der var grænseoverskridende for mig var at bade + gå på toilettet. Kan huske mit første toiletbesøg, det var så nervepirrende fordi der jo ikke er døre til toiletterne på værelset så folk kan bare komme ind til en. Man lære det hurtigt og jeg badede altid med bikini og fandt bare en måde at få sæbe ind under, så jeg ikke kom nøgen på TV, haha!

“Hvad er det pinligste øjeblik på Paradise Hotel?”
Det pinligste øjeblik er selvfølgelig ikke med på TV, men det var en dag jeg havde min menstruation og jeg sad og skiftede tampon nede på toilettet og så kommer Philip ind “haaaaaalløjjj” og jeg sidder med en blodig tampon og bukserne nede og vi fik den mest akavede øjenkontakt i spejlet. Haha!! Måske det bare gjorde vores venskab lidt tættere.

Følg Fie på Youtube