På det seneste har jeg fået mange bekymringer sendt i min retning, men det er sådan at jeg har det ganske fint og der ingen grund er til at blive bekymret for mine følelser. Det er korrekt at jeg at jeg har fået modstand, men den vælger jeg ikke at kigge på. Jeg vælger at fokuserer på de mennesker som støtter mig og er med mig – det er de mennesker der har en betydning og en mening i mit liv. Jeg har levet med modstand i mange år og den modstand jeg får lige nu er som en klasket flue på en væg, den rammer mig ikke. Jeg er dog uforstået for hvorfor vi vælger at lovprise det ‘dumme’ og gør grin med de svage, for i sidste ende kan vi alle nikke til at det er det pressen tager op og det er det folk vil snakke om. Jeg synes det er en ærgerlig medmenneskelighed og mangel på forståelse. Uden at kaste med sten, så ved jeg at jeg ikke er den eneste blogger eller offentlige person som har lavet en løgn eller sagt noget for at ramme rampelyset, dog ved jeg at jeg er den eneste der har turde stå ved mine fejltagelser og bedt om forgivelse. Det seneste døgn er jeg blevet spurgt om jeg har en kommentar til videoen Gustav har lavet hvor han gør grin med min ærlighed – Min kommentar er at jeg ikke forstår hvorfor jeg havde fortjent den. Vi var gode venner, hjalp hinanden i forskellige projekter og snakkede om at lave videoer sammen. Videoen kom som et chok. Som sagt så er jeg ikke den eneste der har løjet eller gjort noget for at skabe opmærksomhed, men den eneste der står ved det og derfor bliver jeg dømt. Jeg er ked af at se så mange mennesker være falske i mit liv, som pludseligt liker diverse opslag der går imod mig, men trods det så har jeg det fint og jeg fokusere jeg på lykke.

ok

Hver dag kan jeg nu vågne op og kigge mig selv i spejlet og vide at jeg er et godt forbillede og at jeg er mig selv – Jeg havde lagt ansvaret fra mig og det kørte af spor, hvilket jeg er meget ked af. Nu er det nye tider. Mennesker kan give mig modstand men i sidste ende så ved jeg at jeg er bedre, på det plan at jeg ikke udsætter folk for skældsord og at jeg holder alt ægte. Så hvis kendisser vil gøre grin med mig og udstille mig for min ærlighed så må de gøre det, men de glemmer at mange unge idoliserer dem og at være en rollemodel er noget af det mest magtfulde man kan være da de ting vi siger og gør påvirker andre. Personligt vil jeg ikke længere være en del af det jeg vil kalde – Den slidte side af kendis-verdenen. Jeg ønsker ikke at udstille andre eller skabe kaos for en artikel, det er ikke det værd og det vil de der forsat gør det også mærke i sidste ende. Unge skal have en rollemodel der er ansvarlig, fornuftig og lære dem at være gode og forsigtige mennesker. Alt andet er absurd og jeg skammer mig over at have været en del af den anden side. I min optik er lykke ikke penge, det er at være sig selv – at kunne vågne op hver morgen og føle sig fri og føle sig værdig.

Følg Fie på Youtube