Indlægget indeholder reklamelinks


Jeg havde den længste dag på Hospitalet igår, eller jeg var der ca. 4 timer sammen med min mor da vi skulle snakke med en masse forskellige læger, sygeplejesker og så op til den kirurgiske afdeling og have en snak også. Vi ankom først på Hillerød Hospital, jeg var død nervøs og holdte min mor i hånden. Det er længesiden jeg var følt mig så ‘lille’ og ‘uvoksen’, det var lidt en følelse af at jeg var bange og min mor gjorde mig tryg. Jeg kom ind til de første 2 læger som skulle snakke med mig først, så scannede de mig og så fik jeg også svar på kønsygdomme og så grinte jeg lidt over “Nå i det mindste er jeg ikke både gravid og har fået en kønsygdom”, haha .. Heldigvis var alle svar negative! De lavede en scanning indenfra, hvilket jeg personligt synes er vildt grænseoverskridende og ubehageligt, men lægerne var super søde og jeg blev hurtig tilpas. Jeg synes det er lidt skræmmende og vildt hvor hurtigt et barn vokser fra uge til uge, men jeg valgte ikke at kigge på scanningen denne gang da mit valg jo er taget om abort, for barnets sikkerhed i fremtiden. Jeg kom så op til den kirurgiske afdeling og snakkede med en ældre mand, som er ham der skal udføre aborten på mig og der fik jeg alt information og en masse papirer. Derefter kom jeg op til en sidste læge som egentligt bare snakkede om det samme, men hun var skide sød og de timer gjorde jeg følte mig helt tilfreds og lettet med min beslutning om at få fortaget en abort. Fredag, d. 28 bliver jeg lagt i narkose… Jeg er nervøs.

fie-laursen


Følg Fie på Youtube