Vælg en side

Jeg havde fastslået mit valg om abort og tiden er stadig bestilt til Mandag, men da jeg vågnede imorges var jeg endnu mere knust. Jeg kan mærke barnet give mig små stik i maven, kvalme og de symptomer minder mig om at jeg har et barn inde i mig. Det kan måske se let ud for folk at man bare lige får en abort, men sådan er det ikke for mig og jeg ønsker at beskrive mine følelser og tanker med jer, så i kan få en fornemmelse på hvordan jeg har det – Måske nogle af jer selv går igennem det jeg gør. Jeg vågnede imorges, mere knust end før.. Jeg havde haft en drøm om barnet og jeg kunne høre hjertet slå i min drøm, så jeg vågnede med tåre i øjnene og en form for tilgivelse til faren for alt han har budt mig med trusler og psykisk terror. Jeg prøvede at overbevise mig selv om at vi kunne samarbejde, at det ikke var sikkert han ville være agressiv når der var et barn tilstede. Jeg brugte en time på at overtale min mor om at det nok skulle gå, at jeg ville snakke med ham idag – Men det gik slet ikke som håbet. Mine forældre er de mest støttende mennesker, de vil støtte mig i alle valg jeg tager og de sagde om vi så skulle igennem en storm for at jeg kunne bringe barnet til verdenen så ville vi gøre det…

fie-laursen-gravid-1
Jeg skrev først en sms og så snakkede jeg i telefon med ham, jeg ændrede min tone til moden og sagde at jeg synes vi skulle tænke os over det vi har skabt, at der er et hjerte der slår og en krop der vokser. Jeg sagde jeg var knust ved tanken om at give slip på barnet og at jeg var villig til at samarbejde, for jeg ønskede at barnet havde en far i sit liv og at vi kunne komme videre. Det eneste han siger, koldt og kynisk er de hårdeste ord jeg har hørt i mit liv og jeg brød sammen i tåre da han sagde dem… “Du skal bare vide at så snart du har født barnet, så tager jeg det fra dig og så ser du det aldrig igen”, jeg brød grædende sammen og gik ud til mine forældre og fortalte dem om samtalen. De var i chok, jeg var i chok… Hvilket menneske kan sige det? Jeg har aldrig gjort ham noget og den eneste grund til at jeg åbner op om forholdet og denne situation på bloggen er fordi INGEN har en ide om hvem han er, da vi kun kendte hinanden i under en måned, ingen vidste vi så hinanden udover min roomie og få af hans venner. Jeg er knust over jeg har set gode ting i så koldt, kynisk og ondt et menneske og det er det sværeste jeg har skulle gå igennem i hele mit liv. Jeg er så knust at i slet ikke kan forstå det. Mine tåre triller ned af mine kinder dagen lang, det niver i mit hjerte og jeg falder i søvn ved at hive efter vejret imens jeg græder.. Jeg vil ikke promovere abort, for det skal ikke bruges som prævention, men hvor er jeg glad for at vi har valget. Der er intet jeg hellere vil end at beholde mit barn, men jeg er så bange for hvad han kan finde på hvis han får fingrene i det og den trussel idag er det hårdeste en person har sagt til mig. Det skræmte mig og fik mig til at tænke på hvorfor jeg valgte abort i første omgang. Et barn fortjener trygge rammer, ikke en evig krig eller en far der køre psykiskterror.
Jeg er så knust over denne situation, over hans ord, over jeg skal tage livet af mit lille lys. Jeg så selv hjertet slå på scanningen. Det var dumt, for jeg er så bundet og så knust inden i. Jeg har sendt ham en lang, hård besked tilbage og normalt er jeg moden i mit ordforåd, men det fortjente han ikke. Aldrig har jeg mødt så koldt, kynisk og ondt et menneske. Jeg er i chok. Jeg må tage denne oplevelse stærkt med mig, videre i livet og huske mig selv på at det var for barnets skyld.