Vælg en side

Det er faktisk meget længe siden at jeg har været ked af det, ihvertfald så ked af det at jeg begyndte at græde og det virkeligt gjorde ondt inden i. Sådan har jeg haft det de sidste par dage og jeg tænkte at skrive et indlæg med mine følelser, som jeg nu faktisk blev kendt for at gøre. Det er bare længe siden at jeg har haft noget på hjertet som gjorde ondt og derfor har bloggen været så positiv. Det er menneskeligt at have ondt inden i, det betyder at man føler og jeg synes folk har travlt med at promovere man altid skal være glad og bare skal komme videre og ikke snakke om hvad der gør ondt, men det synes jeg ikke.. Jeg synes det er ok at være ked af det, man skal takle sine følelser og forstår dem inden man smider et falsk smil på læberne. Den anden dag fandt jeg ud af min tætte veninde igennem 3 år nu havde prøvet at tage fyren fra mig, som jeg faktisk dater og har snakket med et fint stykke tid, hvor vi er blevet meget tætte og det kom selvfølgelig som et chok. Hun havde ikke fortalt mig hun var forelsket i ham, men 2 gange havde hun prøvet at fortælle ham hvor meget hun ville have ham og forsøgt at få et svar tilbage, men heldigvis for mig, var han ikke interesseret og ville blive med mig. Alt det her skete efter vi havde været på en natklub sammen, os alle tre og det var en rigtig trist aften, for at sige det lige ud. Det er en ubeskrivelig følelse at ens så tætte veninde forsøger at tage ens fyr fra en, på den måde også selvom han ikke ville have hende, så gjorde det ondt at hun prøvede.

Jeg græd natten over det hele, jeg følte jeg havde mistet en veninde for hvordan skulle jeg se på hende igen? Hun havde forsøgt at stjæle ham fra mig, som gjorde mig lykkelig? Da jeg vågnede var jeg nede, mine øjne var puffede og mine tanker var trætte. Min mor gik hen imod mig og sagde at min pap-morfar var blevet hentet i en ambulance og indlagt, for der måske var en blodprop i hjernen. Jeg var målløs og stod bare i gangen, helt målløs og så tog vi først ud til min mormor, da det var meningen vi alle skulle køre ud til Hospitalet og besøge ham ..

okey


Da min mor og jeg ankommer til mine bedsteforældres hus åbner min mormor ikke døren efter mange bank og vi bliver bekymrede .. Det ender så med at vi finder en ekstra nøgle og kommer ind i huset, hvor min mormor ikke kan rejse sig fra stolen hun sidder i. Min elskede mormor har været syg i mange år, bla. med kræft, en svulst i hjernen, gigt og andet. Det er forfærdeligt, men hun er så sej og kæmper altid videre. Hendes knæ gjorde ufatteligt ondt, så det var helt vildt ubehageligt for os at se hende prøve at rejse sig, fordi hun fik tåre i øjnene når hun prøvede at støtte sig op. Min mormor kunne ikke rejse sig op siden kl 2 om dagen og senere fik vi hende overtalt til at nu skulle vi altså på hospitalet, så der er hun nu indlagt med sine store smerter, muligvis lungebetændelse og så håber vi at hun snart kan gå igen. Vi fik faktisk grint rigtig meget og løftet humøret op på hospitalet sammen, jeg holdte hende i hånden, krammede hende og så jokede vi om hvor lækre lægerne var, haha. Min mormor skulle til Hvidovre Hospitalet akut klinik og min pap-morfar skulle til Rigshospitalet så vi kørte rundt frem og tilbage .. Det er skræmmende hvor hurtigt tiden går og man kan kun  håbe og tro at alt bliver bedre! Når jeg ser mine ‘bessemor’ som jeg kalder hende, have det så dårligt så kan jeg blive helt knust inden i, fordi når jeg kigger på hende så er mit størst ønske at hun holder mit kommende barn i armene og at hun får del af mit bryllup og alle de ting. Det var egentligt det føleles-p…. for idag! Jeg måtte bare lige ud med, at alle dage er ikke lyse men det hele skal nok gå.

okey2