Så skete det. Min musikvideo er ude til sangen ‘Broken Soul’, som jeg skrev helt tilbage i 2015 da jeg led af en spiseforstyrrelse. Jeg har altid elsket at synge og elsket at skrive, både seriøst men også fjollet musik. Denne sang er skrevet lige fra hjertet og selv nu, når jeg sidder flere år efter og lytter til den, så får jeg kuldegysninger og det gør jeg vel, fordi mine følelser var så stærke i den tid, jeg sad og skrev sort på hvidt. Jeg har altid ville lave en musikvideo, men et sted ikke følt mig klar. Den anden dag sad jeg og hørte sangen, jeg scrollede igennem kommentarende fra alle de piger der mente jeg gjorde en forskel – Fra piger der sagde de lyttede til den, fordi de selv kæmpede en kamp med anoreksi og bullimi. Der var mange rørende beskeder. Jeg besluttede mig at lave en musikvideo nu, fordi at så kunne jeg sætte billede på følelserne i sangen og måske kan den nå ind til endnu flere piger, der har brug for en stemme i deres kamp. Da ‘Broken Soul’ blev skrevet vejede jeg 43 kg og havde tåre ned af kinderne. Nu vejer jeg omkring 60 kg og jeg smiler stort. Jeg håber musikvideoen kan være med til at sætte fokus på spiseforstyrrelser, på hvor seriøst det er at lide af en og at det er vigtigt at være der, for sine nærmeste, hvis en kæmper en kamp. Det er derfor jeg skrev “Pick me up, pull me close, I feel so alone”, det var fordi jeg følte mig alene og jeg håber denne tekst og video kan sætte fokus på alvoren, i at have en spiseforstyrrelse. Det er ikke et valg, eller en diet – Det er en psykisksygdom.

Følg Fie på Youtube