Nu er det tredje gang at jeg ser navnet fra en af mine folkeskole mobbere poppe op på min skærm, i sammenhæng med at jeg imorgen holder bog signering i Frederikssund, som er byen ved siden af min hjemby. Byen, jeg selv har kæmpet mig igennem et par skoler. Jeg har både set beskeder om hvor til grin jeg er og så bliver der svaret af endnu en, at de burde komme og ødelægge min bog signering. Hvad indebære det? Jeg har tænkt meget over om jeg ville skrive dette indlæg, men jeg vælger at dele mine tanker. Det vil nok altid skære i mit hjerte, når jeg ser navnene på dem der mobbede mig i folkeskolen og jeg må indrømme det giver mig et gys inden i, når jeg læser de vil ødelægge dette for mig. Jeg har før haft ubehagelige oplevelser på tour, hvor der dukkede folk op som både råbte “luder” og havde truende adfær overfor både mig og de opmødte, det skal vi også snart skrive et blog indlæg om – Men… Jeg har fra  højre og venstre, fået krammere og folk der har sagt “Fie du kan bare aflyse din bog signering”, men jeg har besluttet mig for første gang ikke at flygte fra mine folkeskole mobbere. Som barn skiftede jeg skole, løb fra dem i frikvarterende og jeg så dem aldrig i øjnene, fordi jeg var bange. Og jeg skriver vel dette indlæg, for at lette hjertet men også for at nå ind til jer fra min barndom. Jeg er ikke en lille pige uden en stemme mere, som i kan bruge som bokse bold. I er ikke seje, i er ikke højere end mig. I får ikke lov til at nedbryde mig igen og hvis i har tænkt jer at møde op, så synes jeg vi skal sætte eventet på pause så jeg kan få smidt nogle ord ind i jeres små hoveder. Jeg husker tydeligt hvordan hele skolen grinte, de synes det var sjovt at beskeden var kommet at jeg var taget ud af skolen, grundet depression. Rygterne gik om cutting, om selvmordstruende tilstand og i synes det var endnu sjovere, for den situation havde i kunne skubbe et andet menneske i. I er lave, patetiske mennesker som ikke er noget videre i livet. Jeg valgte at bruge smerten i gav mig, til at udvikle noget og derfor møder jeg op, for at signerer bogen i faktisk gav mig muligheden for at skrive. I render stadig rundt, køre på scootere og laver ballade i byen og så synes i stadig det er sjovt at ødelægge andre mennesker.
Stop jer selv op, mærk efter – Hvad siger det ikke om jer? 😉

Jeg er ikke bange for jer mere, så mød i gerne op, hvis i nu tør og så skal vi fandme have os en snak, for første gang hvor jeg også har en stemme. Så skal jeg fandme nok vise og fortælle jer, at mobning ikke er vejen frem og det at nedbryde et andet menneske ikke er sejt. Kom forfanden videre i livet. Vil man bruge sin dag på at gøre en anden ked af det? Vi ses imorgen kl 16.00, i Sillebroen Frederikssund. Personligt håber jeg at en masse af mine dejlige følgere møder op og bakker mig op, da jeg nu ikke ved om jeg kan forvente at se mine folkeskole mobbere i øjnene. Men jeg ønskede at skrive dette indlæg, da jeg har læst flere skrive de ville komme og nu ved i der kommer, hvad der sker, hvis der sker noget drama. En ting jeg er afklaret omkring er; at jeg ikke bakker ud, jeg flygter ikke og hvis jeg ser bare et ansigt fra min folkeskole som mobbede mig, så flyver jeg hurtigere end lynet op i deres ansigt, for at få sagt de ord jeg har haft inden i mig i flere år. Lad os håbe det er falske ord og de ikke kommer. Men hey, hvis de møder op kan vi jo så fint videoblogge det, så de kan blive en del af den blog de lavede hate sider omkring! Så håber jeg i kan finde ud af at sige “hey bloggen”, ligeså godt som jeg nu kan…!
I’m not a quite little girl anymore, I’m a loud, angry bitch who will put you in place.

fie laursenfie laursen blog

Følg Fie på Youtube