Hey bloggen. Jeg har noget jeg vil dele med jer, nemlig at jeg har fået stress. (læge konstateret og det hele, så kald mig ikke en hypokonder). Jeg plejede at pive meget for 2 år siden men efter jeg begyndte at arbejde 24/7 på mange projekter af gangen, tabte jeg tiden til at pive over de små ting. Jeg har været meget mærkelig de sidste 3 måneder, glemmer alt folk siger til mig, føler mig bare stresset, mærkelig og tom inden i uden at forstå hvorfor. Jeg kan tit ikke overskue noget og jeg mener, DE MINDSTE TING, såsom at tage opvasken eller gå ned skraldet. Jeg kan få lyst til at ligge mig til at græde, ind imellem møder og bare falde sammen. Forleden rystede hele min krop og mine hænder efter en lang arbejdsdag og mine venner var tæt på at ringe til en ambulance. Dagen efter fløj jeg i gulvet, hele min krop rystede og der fløj bekymringen op i mig selv. Mit problem er, at jeg ikke kan give mig selv ro og jeg kan ikke huske hvordan det føles at lave ingenting, eller hvordan det føles at se netflix i et par timer. Jeg arbejder non stop, på nye bøger, TV-projekter (har gang i 2 pilots), smykkekollektionen og nu min tøjkollektion, min musik og kommende tour + alle de studio sessions.. Og så har jeg jo Youtube og bloggen. Jeg tror det er Oktober jeg skal på tour, hvis jeg husker rigtigt… Så jeg overvejer at rejse væk i November eller måske December? Skal vi væde med jeg sikkert ikke har tid? Men fuck, hvor har jeg brug for det… Jeg er så træt… Har brug for en pool og en masse tequila shots jeg kan rense halsen med. Haha!

fie-laursen

Følg Fie på Youtube