Noget jeg savner mest ved bloggen, er at skrive. Der er måske mange der undre sig over, hvorfor min blog er blevet så upersonlig og det er fordi jeg har brugt det sidste år på at skrive en bog, som omhandlede alt der skete i det år. Jeg valgte at gemme mine følelser, kampe og glæder væk fra jer – så jeg kunne skrive en bog, som udkommer om et halvt års tid, hvis ikke jeg kan få lov at udgive den før. Jeg har besluttet mig at begynde at skrive igen, om alt imellem himmel og jord – ting der sker i mit liv, mine følelser og mine tanker. Vi kan jo starte med starten på det nye år …

Jeg har rigtig meget arbejde denne måned – Og så kommer der nogle award shows og events. Jeg er ved at tage et valg om jeg skal flytte fra det jeg kalder min drømme lejlighed, som jeg har boet i siden August. Jeg bor på Nordsjælland, som jeg altid har gjort, men jeg går og tænker over at rykke ind til København. For mig er det svært at finde privatliv – ligemeget hvor hårdt jeg kæmper for den, så bliver den taget fra mig på en eller anden måde. Jeg bor i min drømme lejlighed, men når mange møder og forretningspartnere er i København bliver det lidt svært også – og så stresser det mig også nogle har fundet min adresse og opsøger mig. Men spørgsmålet er, kan jeg overhovedet undgå det? Kan jeg blive ved med at flytte og aldrig få lov at få privatliv? Er det virkeligt sådan det skal være? Tanken stresser mig lidt at jeg ikke kan beslutte om jeg vil flytte eller ej. Den næste måned kommer til at stå på arbejde med bloggen og Youtube – Og så skal jeg snart tage et valg, om det med at flytte .. Hvad mon er bedst for mig?

fie laursenfie laursen

Følg Fie på Youtube