LÆS ALLE MINE INDLÆG OM DIVAER I JUNGLEN HER


Hey bloggen. Nu hvor Divaer i Junglen køre betyder det at jeg endelig kan fortælle jer om denne oplevelse, for jeg deler jo ud af mit liv her på bloggen og denne oplevelse har jeg haft lyst til at fortælle jer, siden det skete. Da jeg var i Ecuador blev jeg rigtig dårlig under optagelser. Vi skulle rykke fra Junglen og ned på et slags vandrehjem og være, fordi der var dårligt vejr i junglen og det vidst ikke var  så sikkert at overnatte der. Vi skulle filme en scene af vi ser vores værelser og der får jeg det rigtig skidt. Jeg havde haft det dårligt hele vejen derned, fordi jeg ikke havde fået spist ordentligt eller drukket. Vi havde fået mad og drikke af produktionen – og de kom også hele tiden med snacks. Jeg havde bare været stresset i kroppen og det hele var både psykisk og fysisk hårdt. Jeg havde gået og været træt, ked af det og havde ekstremt meget hjemve, så jeg kunne ikke rigtig få noget mad ned og så glemte jeg også at drikke vand, så jeg var helt dehydreret. Hele vejen ned til det nye sted vi skulle sove gik jeg i min egen verden og stod alene, da vi ventede på at tjekke ind fordi jeg havde det skidt. Da vi kom ned, måtte jeg gå ud af værelset hvor vi optog og om til en fra produktionen vi kalder V. Jeg husker ikke meget andet end jeg trådte over nogle sten og hen imod ham, hvor jeg sagde “V, jeg har det ikke godt” og så besvimede jeg imod en væg og ned i et hårdt gulv udenfor. Jeg vågnede i chok og forvirring, græd og forstod ikke hvad der skete. V råbte mit navn, holdte om mig og kaldte på folk. Efter jeg kommer til rigtig bevidsthed ser jeg vores kamera mand filmer mig, jeg græder endnu mere og er forvirret over situtationen og kameraet. Jeg siger de skal fjerne det og jeg ikke vil have de hverken filmer mig eller bruger det, det respektere de. Jeg sidder på gulvet, hele min krop ryster og jeg græder helt vildt. Jeg græd vel pga. chokket i at besvime, hele situationen med kameraet i mit ansigt og frygten for hvorfor jeg besvimede. Ja, mennesker besvimer ofte pga. dehydrering, men jeg er en overtænker der altid tror på det værste sker for mig, så jeg begyndte at frygte i mit hovede jeg havde fået en sygdom i Junglen og blev helt panisk. De søde mennesker bag produktionen fik beroliget mig og kørt mig på hospitalet, hvor jeg blev tjekket og derefter lagt i 2 drop i armen. Jeg fik en stor pose vand og vitamin drop. Min arm blev helt frossen kold af de drop i armen, men jeg begyndte at mærke der kom liv i mig. Da jeg kom tilbage kom jeg ind på mit værelse jeg skulle sove på og så lå jeg der, følte mig utrolig ensom og havde endnu mere hjemve. Jeg tænkte på min kæreste og min familie hvert sekund og fik næsten ingen søvn. Dette skete under de næste optagelser (afsnittet har ikke været vist endnu). Jeg kan bare huske at jeg gerne ville hjem, jeg lovede mig selv efter oplevelsen at jeg stadig ville kæmpe for at blive, men at hvis jeg røg hjem så ville jeg være glad for det. TV3 var utrolig søde og forstående for at jeg ikke ønskede klippet med hvor jeg besvimede, da det var et ubehageligt øjeblik hvor min krop mistede kontrollen og jeg græd helt vildt i panik, da jeg kom til stede. Da jeg kom tilbage til de andre skulle jeg bare sige jeg havde haft det lidt dårligt, fordi vi jo ikke skulle bruge klippet af jeg besvimede, så når i ser det afsnit hvor jeg er væk en aften, så har i forklaringen her.. Jeg besvimede, men havde de bedste mennesker omkring mig, som passede så godt på mig og det var min egen skyld, at jeg ikke havde fået nok mad og vand.

Kys for nu, jeres Fie


fie-laursen-hospital

Følg Fie på Youtube