Hey bloggen. Jeg vil skrive et hudløst ærligt indlæg om mine følelser og tanker efter jeg for første gang er blevet vist have sex på TV. Jeg har det egentligt cool med at det er sket, for sex er en naturlig ting og jeg synes folk skal slappe af. Jeg havde ikke regnet med at det skulle nå ind til mig at folk ville have en mening til det, for jeg er jo vant til at folk har en mening til mig, som offentligt ansigt. Det har været svært for mig efterfølgende at læse kommentarer på pressen’s artikler fra folk rundt i Danmark, fordi jeg synes folk er rigtig modbydelige. Som kvinde, bliver jeg dømt for at have sex. Det gør fyren ikke. Det er mig der får den store sviner, bliver kaldt luder, billig og får af vide jeg fortjener aflivning. Folk sviner også mine forældre til, hvilket jeg får det dårligt over, for de har intet at gøre med hvad jeg foretager mig og de har været her for mig hele mit liv. Jeg hverken skammer mig eller har svært ved at se jeg har sex på TV, men følgerne der er med er svære. Kæmpe modstand og dømmende mennesker, der sviner mig til. Jeg har også fået helt nye følgere og beskeder, nemlig fra ældre mænd og små teenage drenge, der skriver vulgære beskeder med ting de vil gøre ved mig seksuelt – og skriver til mig som var jeg et sex objekt. Screenshots og klip af mig, bliver delt rundt og gjort til noget vulgært. Det gjorde mig psykisk og fysisk syg igår. Jeg fik det så dårligt at jeg kastede op. Det startede med at være en stram hovedpine og kvalme / surt opstød igennem dagen – og så kastede jeg ellers op 2-3 gange igennem aftenen. Det var rigtig hårdt, igår…

Jeg fortryder ikke jeg har haft sex på TV, som sagt har jeg ikke noget imod at det er med i showet, men det er hårdt at folk ikke kan opføre sig ordentligt og at de skal skrive så modbydelige svinere til en. Jeg synes ikke at jeg fortjener at blive kaldt hverken luder eller noget der fortjener at dø, fordi jeg har sex i et TV program. Jeg synes virkeligt det er vildt vi i 2019, stadig er så dybt inde i slutshaming og bodyshaming. Jeg har tænkt mig ikke længere at læse kommentarer på pressen’s artikler, for jeg har nu lært, hvor ondskabsfulde mennesker kan være og det er muligt jeg skal stå til skydeskive for deres agressioner, men jeg behøver ikke at vidne til dem, ved at læse dem.

.. Jeg har også nye videoer oppe, i kan se. Den ene om at jeg er uvenner med Jeppe idag – den næste om sex på TV, filmet før at jeg havde sex mig selv have sex på TV og før jeg havde set folks voldsomme reaktioner. Husk også at subscribe til kanalen, for flere videoer.

https://www.youtube.com/watch?v=AYi_Vn4sxkE&t=4s

https://www.youtube.com/watch?v=-pueYqb30C8&t=45s

// Ex on the beach 2019, Fie Laursen

Følg Fie på Youtube