Hey bloggen. De seneste par dage har jeg haft gang i noget, som jeg vil dele med jer nu. Jeg er bedre kendt som hende med de tusinde tasker og tøj. Jeg har et helt værelse, som walk in closet med over 400 stykker tøj inkl. tasker og sko. Hos mine forældre har jeg også kasser liggende med omkring 300 stykker tøj. Jeg er vel det man kalder samler. Se, jeg har før prøvet at sælge ud, men det har altid været svært og så har jeg hurtigt fået købt nyt tøj. Men det sjove ved alt det tøj jeg ejer er at jeg kun går med vildt tøj, på rødeløbere og arrangementer – og til hverdag går jeg med de samme jeans, som jeg har 5 par af og de samme T-shirts. I processen af at skrive min nye bog “Kendt og Knust” skabte jeg utrolig stor selvindsigt og fandt ud af mere om mig selv, end jeg havde regnet med. Jeg fandt ud af at grunden til at jeg har samlet og kommet op på at eje flere tusinde stykker tøj/sko/tasker, er fordi jeg godt har kunne lide at være hende der har de ting. Ja, det er nu jeg indrømmer at jeg har været “show off” og ville have det, bare for at have det. Jeg blev meget materialistisk igennem årene – og det vil jeg gerne af med. Jeg har beholdt halvdelen af mine designer tasker, som står og kun fylder 1 hylde nu. Jeg laver ikke sjov, når jeg siger at jeg har pakket alt mit tøj ned, så jeg nu kun ejer få par jeans, 4-5 blazere, et par jakker og nogle t-shirts – og så har jeg nogle rødløber outfits jeg mangler at bruge. Jeg har smidt ca. 100 stykker tøj til genbrug, så andre kan gå gavn af det og så er der hentet over 500 stykker tøj til en virksomhed, som nu skal stå for at sælge alt mit tøj på nettet. Jeg har stadig ca. 300 stykker tøj liggende hos mine forældre, som jeg skal sortere, for hvad der skal til genbrug og hvad der skal sælges.

Jeg nåede til et punkt hvor jeg kunne købe alt det jeg ville, de dyreste tasker og det fineste tøj – Og det er jeg taknemlig for at være beriget med den mulighed at mit job, giver mig den mulighed. Men jeg har også i en ung alder lært noget, som jeg ville ønske alle kunne få lov til at prøve. Jeg har lært at det materialistiske ikke gør en lykkelig eller hel, men faktisk mere tom. Jeg er glad for jeg i så ung en alder har lært at det der kan købes med penge, ikke gør en lykkelig – for så slipper jeg for at hungre efter det resten af mit liv. Jeg har smidt sprit nye adidas sko og tøj væk.. og de fleste omkring mig synes jeg er helt skør, men jeg føler mig seriøst som en nyt og helt frisk mennesker efter mit skab er ryddet ud. Jeg arbejder jo som blogger og får mange sponsor ting, men hver gang jeg får noget nyt, vil jeg give slip på noget jeg har liggende, for jeg vil nemlig kun have det som jeg bruger.

Det gik op for mig at hele mit walk in closet var fyldt op med tøj der ikke var “mig” eller noget jeg går i. Det var sponsorerede ting  og rødløber outfits, jeg jo kun bruger til events for at skille mig ud og have det sjovt i det, men bestemt ikke hverdags agtigt. Jeg vil selvfølgelig forsat lave store hauls og vise en masse nyt tøj frem for jer, som inspiration, men min plan er hele tiden at komme af med tøj, jeg ikke bruger og mit skab netop kun skal være fyldt med det jeg bruger. Jeg har tømt 2 kommoder med tøj og et helt skab, så jeg faktisk kun har tøj på det stativ jeg har i mit walk in. Jeg er ved at lave mit walk in closet til et hobby rum, hvor jeg kan male, tegne og være kreativ. Min nye bog har som  sagt gjort meget for mig, hele skriveprocessen i den fik mig til at indse at jeg gør alt for navnet “Fie Laursen” og glemmer, det faktisk er et navn jeg er født med – og at jeg glemmer, hvad jeg egentligt går op i. Og jeg går jo egentligt ikke op i alt det lort jeg har liggende, det var bare for at score en flot online profil med likes og misundelse. Derfor er jeg nu igang med at lave mit walk in closet om til et hobby rum – og i kommer til at kunne følge det på min Youtube kanal!

Jeg vil nemlig skabe et rum hvor jeg kan være kreativ og hygge mig, på forskellige design projekter og DIY’s, for som jer der har fulgt med fra start ved, så har jeg altid malet, tegnet og faktisk gået på designskole. Jeg savner at have plads til at være kreativ. Jeg ved det her kan lyde helt skørt, men efter jeg har skrevet “Kendt og Knust” færdigt, har jeg fundet mig selv! Den bog har fundet det frem, jeg havde mistet af mig selv … Jeg forstår mig selv og respektere den JEG ER, takket være at jeg har måtte gå i dybden med mig selv og mine problemer, da jeg skulle skrive den.

Følg Fie på Youtube