Sugardating reklame… Undskyld

Jeg har lyst til at banke mit hovede ned i tasterne, imens jeg skriver dette indlæg. Er det mit ego, der hader når andre får ret? Eller er det fordi jeg har indset jeg endnu en gang har begået en fejl, som bliver diskuteret i hele landet. Da jeg var en lille pige på 13 år, der gik og hørte mgp sange i mit headset i den lille by, Jægerspris jeg er opvokset i, havde jeg aldrig i min vildeste fantasi troet jeg skulle blive til det navn jeg er, i folks øre. Dengang drømte jeg måske om selv at være sanger. Jeg glemmer tit den usikre pige, der selv jagede noget der gav mening. Jeg voksede selv op i en helt normal familie. Der var ikke et pres på hvad jeg skulle udrette med mit liv, så længe jeg var lykkelig i det jeg lavede. Der var heller aldrig noget økonomisk at stresse over, for mine forældre sørgede for jeg ikke manglede, også hvis det betød, de skulle undvære.  Lige nu føler jeg mig lidt som en kæmpe idiot, for at have reklameret for sugardating på den måde. Den lille pige jeg selv var engang ville være så skuffet – og jeg prøver at huske hende, tænke tilbage på dengang jeg var yngre. Jeg var sgu også let påvirkelig. Jeg havde ikke influencere til at påvirke mig dengang. Måske er det derfor jeg selv skal lære at forstå, den magt min stemme har. Jeg tænker meget…

Jeg har ikke nogen børn omkring mig. Jeg er kun i selvskab med voksne, så jeg glemmer ofte at der er de yngre, som både tænker og føler anderledes – og det arbejder jeg på at huske mig selv på. Jeg sagde nej til at reklamere på lån, cannabis produkter og forleden næse operation – Så hvorfor fanden fuckede jeg lige op? Jeg bliver sgu lidt træt af mig selv nogengange, så jeg føler med jeres tanker. Jeg prøver at tænke på at jeg skal være en bedre rollemodel og tage bedre valg, derfor vil jeg gerne undskylde. Den løn jeg skulle have fået af sugardating siden har jeg givet til ham, som skaffede mig jobbet så jeg ikke selv får en krone. Det er uforsvarligt at reklamere ud til unge, at date imod betaling. Det er ikke kærlighed, det er ikke ægte – og det kan være rigtig farligt. Så hold jer fra det. Jeg kan ikke sige meget andet, end jeg beklager og forsat vil blive ved med at arbejde på mig selv – Og så tak til jer der giver mig de spark i røven, jeg tydeligvis har brug for engang imellem. Det er let bare at kalde folk “haters” og vende kinden til, men jeg tror på vi skal lytte til det konstruktive, så det er jeg glad for. Tak fordi i ville læse med. Kys for nu, Fie

Følg Fie på Youtube